Moderne møbler
Vi er ved at få øjnene op for fremtidens antikviteter. Selvom de ser meget anderledes ud, så er der ikke tvivl om, at disse møbler, som vi i dag betegner som moderne, fortjener at blive bevaret mange år endnu. De bevaringsværdige møbler har ofte en skandinavisk oprindelse, og renoveringen kræver et helt andet samspil mellem materialer end de antikke møbler.
Med min uddannelse som møbel-bygger kan jeg også bistå med at tegne og bygge møbler til helt specifikke formål. Møbler behøver ikke at blive købt som en masseproduceret vare, og glæden ved et unika møbel er som regel meget stor.
Antikke Møbler
De fleste af os oplever at arve elle få foræret et møbel, der har en speciel værdi for én selv. Selvom affektionsværdien er intakt, trænger møblet ofte til en renovering og fornyelse, både i den “indre” opbygning og på træ og bolstre. Hvis møbler skal fremstå i oprindelig stand og holde i mange år, kræves der et grundlæggende arbejde og rigtigt valg af møbelstof.
På siden med faginfo kan du se, hvorledes arbejdet starter helt fra grunden med det rå træ, og du kan få en fornemmelse af, hvor meget kvalitet og håndværk der er gemt i et møbel, så det kan holde i mange år. Her på siden er eksempler på antikke møbler, der alle har fået nyt liv gennem en renovering af både træ og stof.
Special
Specielle opgaver kan være alt fra karetmagerarbejde, motorcykelsadler til specielt byggede “racer”-sæder til sportsvogne. Fællestrækket er at håndværket, kendskabet til materialer og samspillet til stel, er afgørende for både det endelige udseende og holdbarheden på længere sigt.
Indkøbet af de rigtige materialer kræver et stort kendskab til verdensmarkedet, års erfaring på dette område sikrer, at du netop får både den synlige og “usynlige” kvalitet, som behøves.
Andet Arbejde
Vi udfører mange specielle opgaver som bælter, autostole, hospitalsudstyr og specielfremstillede møbler, togvogne, renovering og lakering af træmøbler samt polstring af bordplader i hele huder.
Der er ikke overladt noget noget til fantasien, næsten alt er muligt. Det kræver blot at have stort kendskab til de rigtige materialer samt anvendelsen.